Autoriseret psykolog Michelle Ulrichsen
Født 1968. Cand.psych. fra Københavns Universitet. Neurokognitivt speciale om OCD. Beskikket som censor ved Københavns Universitet, Sundhedsvidenskabeligt Fakultet (medicinstudiet). Studerede i 1990-1992 på Towson State University, Baltimore, Maryland. Klinisk uddannet på Bispebjerg Hospital og Rigshospitalet i Angstklinikken. Kursus i kognitiv behandlingsmetode ved både Kognitiv Terapi Center i Århus og SAKT i København. Etablerede Ulrichsens Klinik i 2005, der i februar 2007 blev en fuldtidsklinik. Er i gang med specialistuddannelsen i psykoterapi (kognitiv adfærdsterapi).
Arbejder udelukkende med den kognitive og adfærdsterapeutiske behandlingsmetode. Ved personlighedsforstyrrelser og selvskadende adfærd inddrages teknikker fra Dialektisk Adfærdsterapi. I Angstklinikken på Rigshospitalet, udviklede jeg i samarbejde med klinikkens lægefaglige specialister et behandlingsprogram til personer med OCD. Endvidere uddannet indenfor behandling af alle typer angstlidelser, affektive lidelser (depression og bipolar (maniodepressiv) sindslidelse) og personlighedsforstyrrelser. Har deltaget i forskningsprojekter vedrørende neurokognitive forstyrrelser ved skizofreni og behandling af alkoholisme, med udførelse af diverse neurokognitive tests. Er i øjeblikket involveret i et forskningsprojekt på Psykiatrisk Center Gentofte, vedrørende kognitiv adfærdsterapeutisk behandling af personer med et mangeårigt alkoholmisbrug. Har tilrettelagt behandlingsprogrammet, samt deltager også som klinisk psykolog ved gruppebehandling. Supervisor for sygeplejersker involveret i alkoholbehandling på Psykiatrisk Center Gentofte.
Holder lejlighedsvise foredrag om især OCD. Det var en stor ære at være foredragsholder ved åbningsceremonien for Psykiatrifondens Landsindsats mod Angst i 2007, hvor Kronprinsesse Mary deltog. Har skrevet fagligt kapitel i bogen Angst - følelsen af at miste kontrollen (2006), Krogh's Forlag. Andre artikler - se under publikationer.
Assisterende manuskriptforfatter og faglig konsulent på Lars von Triers nye film Antichrist.
Michelle Ulrichsens E-mail michelle@ulrichsensklinik.dk
Speciallæge i psykiatri, dr.med., ph.d. Jakob Ulrichsen
Født 1960. Indtil 31-12-2009 været overlæge på Psykiatrisk Center Gentofte, forskningslektor ved Københavns Universitet. Overordnet ansvarlig for den kliniske undervisning i psykiatri ved Københavns Universitet. Underviser i alkoholisme på speciallægeuddannelsen i psykiatri. Har skrevet såvel ph.d. afhandling som doktordisputats om alkoholisme. Studieophold i 1990-1992 ved Addiction Research Center, National Institute on Drug Abuse, Baltimore, USA.
Fra d. 01-01-2010 fuld tid i Ulrichsens Klinik. Aktuelle forskningsprojekter inkluderer undersøgelser af farmakologisk behandling og kognitiv adfærdsterapi ved alkoholisme samt de biologiske mekanismer ved fysisk alkoholafhængighed. Endvidere været underviser på adskillige kurser for speciallæger i psykofarmakologi ved alkohol- og stofmisbrug. Bedømmer (referee) ved flere internationale og nationale tidsskrifter. Har været foredragsholder ved adskillige internationale videnskabelige kongresser. Mangeårig erfaring med kognitiv adfærdsterapi ved angsttilstande, OCD, depression, bipolar sindslidelse, skizofreni og alkoholisme. Har endvidere gennemgået et kursus i kognitive behandlingsformer ved Kognitiv Terapi Center i Århus. Se endvidere under "publikationer".
Jakob Ulrichsens E-mail jakob@ulrichsensklinik.dk
Psykolog Anna Madsen
Født 1981. Psykolog, uddannet på Københavns Universitet. Speciale vedrørende personlighedsforstyrrelser.
Anna Madsen har været co-terapeut i Angstklinikken på Rigshospitalet fra 2006-2007, og har deltaget i gruppeterapeutisk behandling med kognitiv adfærdsterapi ved socialangst, panikangst og OCD. Endvidere særligt kvalificeret til behandling af personer med interpersonelle problemstillinger (fx konfliktfyldte relationer til andre mennesker, hvor de samme problemskabende adfærdsmønstre gentager sig). Har været tilknyttet Ulrichsens Klinik siden foråret 2007. Har modtaget kursus i dialektisk adfærdsterapi i 2008 på Psykiatrisk Center Gentofte. Arbejder endvidere som neuropsykolog på Roskilde sygehus.
Anna Madsens E-mail anna@ulrichsensklinik.dk
Lægesekretær Mette Stadsvold

Født 1968. Uddannet lægesekretær på Herning Sygehus i 2001. Har arbejdet på ortopædkirurgisk afdeling og medicinsk afdeling på Silkeborg Sygehus. Endvidere fungeret som ekstern lægesekretær 1½ år for Ulrichsens Klinik. Er nu flyttet til Malmø og er pr. 01-10-2009 startet som fuldtidslægesekretær i Ulrichsens Klinik.
Balou er klinikkens lille solstråle. Han er en fransk bulldog og blev født den 10. november 2009.