Introduktion

Mennesker har altid været i stand til at udvinde alkohol fra druer og andre frugter, og i flere tusinde år har man kendt til fysisk afhængighed af alkohol. Lægekunstens far, den græske læge Hippokrates (ca. 460-370 f.kr.), beskrev således hvordan nogle af hans patienter rystede på hænderne og efterfølgende udviklede delirium tremens, som følge af overdrevent alkoholindtag.

Sundhedsstyrrelsen anslår, at mindst 100.000 danskere lider af alkoholafhængighed, og at de alkoholrelaterede økonomiske udgifter er ca. 10 milliarder kr. pr. år, svarende til 1/4 Storebæltsbro eller den samlede årlige ulandsbistand.

Diagnose og det kliniske billede

På engelsk skelner man mellem "abuse" og "dependence", hvor sidstnævnte er en værre klinisk tilstand og synonymt med begrebet "addiction". På dansk bruger vi i flæng betegnelser som alkoholmisbrug, alkoholafhængighed eller den for nogle mere spiselige formulering "at man har et alkoholproblem", mens "lidenskab" vel er det danske ord der kommer tættest på "addiction". Indenfor WHO's internationale diagnosesystem ICD-10, som vi bruger i Danmark, opererer man med diagnoserne "Skadeligt brug af alkohol" eller den mere alvorlige diagnose "Alkoholdependens" (eller "Alkoholafhængighedssyndrom").

For at opfylde ICD-10's kriterier for alkoholdependens, skal man opfylde mindst 3 af følgende kriterier:

1. Ofte have alkoholtrang (craving).
2. Evnen til at styre indtagelse af alkohol er klart nedsat (kontroltab).
3. Vedblivende brug af alkohol til trods for erkendelse af at alkohol skader én.
4. Alkohol har i perioder haft en dominerende rolle i forhold til arbejde og familieliv.
5. Der er udviklet tolerance overfor alkohol (skal drikke mere for at opnå samme effekt).
6. Have haft alkoholabstinenssymptomer.

Det som vejer tungest med hensyn til hvor korrekt diagnosen er (diagnosens validitet) er abstinenssymptomer. Er disse først til stede vil de øvrige 5 kriterier normalt være opfyldt. Endvidere er den sub-gruppe af alkoholdependente, som udvikler abstinenssymptomer, dem som er hårdest ramt af deres misbrug. Også kontroltab er vigtigt at få belyst. Med dette menes det fænomen, at indtag af selv små mængder alkohol fører til at alkoholikeren ikke selv er herre over, hvor meget han/hun efterfølgende drikker. For nogle kan blot en enkelt genstand resultere i et svært tilbagefald, hvor der drikkes tæt i én til to uger. I denne periode øges den fysiske afhængighed af alkohol og der udvikles abstinenssymptomer om morgenen, der dagligt forværres. Til slut er den fysiske tilstand yderst ringe, og det ender med at alkoholikeren udvikler svære abstinenssymptomer i form af rysten, svedtendens, kvalme, indre uro og i værste fald udvikler den livsfarlige psykotiske tilstand delirium tremens.

Ved såvel abstinenssymptomer som kontroltab er der ingen tvivl om, at man bør tilstræbe total og livslang afholdenhed.

Neurobiologi

Akut alkoholindtag påvirker stort set hele hjernen ved at dæmpe aktiviteten i nervecellerne. Visse regioner er mere følsomme for denne dæmpende effekt, fx frontallapperne (pandelapperne), som har en hæmmende indflydelse på vores adfærd. Ved således at lægge bånd på den del af hjernen som får os til at opføre os pænt og civiliseret, kan man efter få genstande blive mere løssluppen og smide nogle af sine hæmninger. Vores respirationscenter i hjernestammen er heldigvis mere robust overfor alkohols hæmmende virkning, men ved svær alkoholforgiftning kan også disse celler blive påvirket, hvilket kan være fatalt. Alkohol påvirker også funktionen af de fleste neurotransmitorer (signalstoffer) i hjernen, hvilket er baggrunden for at alkohol kan have så forskellige effekter som at kunne dæmpe angst (GABA systemet) og give eufori (dopamin, endorfiner).

Ved overdrevent alkoholindtag over flere år kommer der forandringer i fronttallapperne, som specielt ytrer sig ved at evnen til at begrænse alkoholindtaget efter den første drink, bliver nedsat. Kontroltab ved alkoholisme er således en frontallapsdefekt og udtryk for en hjerneskade. Desværre er denne hjerneskade uoprettelig. Selv efter 10 års pause med alkoholindtag vil alkoholikeren næste gang han/hun drikker opleve samme kontroltab som sidst og måske drikke massivt i uger før der efterhånden kommer så kraftige abstinenssymptomer, at det er nødvendigt med indlæggelse til abstinensbehandling.

Sværhedsgraden af kontroltab og abstinenssymptomer går hånd i hånd, og der er flere forskere der mener, at abstinensreaktionen har en toksisk effekt på frontallapperne. Således kan kontroltabet forklares ved gentagne tidligere abstinensfaser som gradvist svækker frontallapperne.

Anden psykisk sygdom

Ved alkoholmisbrug er det ikke ualmindeligt, at patienten også lider af anden psykisk sygdom. Det drejer sig oftest om en angstlidelse eller en depressiv tilstand, men alkoholmisbrug er også hyppigt forekommende hos bipolære (maniodepressive) patienter. Under alle omstændigheder skal både misbruget og den anden psykiske sygdom behandles, menman skal altid starte med at få kontrol over misbruget. Specialet ved depression, hvor alkohol i sig selv kan fremkalde sygdommen. Således vil ophør med alkoholindtag bevirke, at de depressive symptomer vil forsvinde for langt de fleste (80 %) med et stort dagligt alkoholforbrug.

Behandling

Ved alkoholmisbrug er den primære behandling i Ulrichsens Klinik kognitiv adfærdsterapi. Efter et kort individuelt forløb, vil der også være mulighed for gruppeterapi. Det overordnede mål med behandlingen vil som regel være total afholdenhed.

I visse tilfælde kan man med fordel supplere med medicinsk behandling. To præparater har i store videnskabelige undersøgelser vist at kunne forebygge tilbagefald - Campral og Revia.

Revia blokerer for effekten af morfin og andre opioider, herunder hjernens egne opioider, de såkaldte endorfiner. Revia virker specielt godt på dem, som er startet med misbrug i en meget tidlig alder, og hvor der er alkoholisme i familien. Virkningen af Campral er mindre godt belyst, men præparatet synes at stabilisere hjernens vigtigste aktiverende neurotransmitter - glutamat.

Man skal være opmærksom på, at såvel Campral som Revia er relativt dyre præparater, hvor prisen pr. måned er henholdsvis 600 kr. og 900 kr. Endvidere gives der ikke automatisk tilskud til behandlingen fra Sygesikringen. Klinikkens psykiater kan dog søge Lægemiddelstyrelsen om at der til den enkelte patient ydes tilskud, og i så fald reduceres prisen pr. måned til henholdvis 150 kr. og 200 kr. ved et års behandling. Tilskud gives med tilbagevirkende kraft, så det er vigtigt at gemme kvitteringer for medicinen.

Dette afsnit er skrevet af overlæge, dr.med. Jakob Ulrichsen, speciallæge i psykiatri.