SSRI-præparater

SSRI er en forkortelse af Selective Serotonin Re-uptake Inhibitors. Disse stoffer virker ved at påvirke hjernens serotoninsystem. Serotonin er en neurotransmitter (signalstof) som frigives fra en nervecelle og derefter påvirker nabocellen, og er man i behandling med et SSRI-præparat, stimuleres hjernens serotoninsystem.

Præparaterne er virksomme ved angstlidelser, depression og OCD. Der går typisk 2-4 uger før effekten begynder at sætte ind - ved OCD nogle gange først efter ½ år. Ved OCD er dosis højere end ved angstlidelser og depression. Man bliver ikke fysisk afhængig af SSRI-præparater, men hvis man ikke får relevant kognitiv adfærdsterapi, må man forvente, at angst- og OCD symptomerne vender retur, hvis man holder op med at tage medicinen.

Bivirkningerne er som regel milde. Man skal dog være opmærksom på, at der i begyndelsen af behandlingen kan komme forværring af angstsymptomerne. På samme måde kan der i de første uger af behandlingen ses kvalme, hovedpine og milde influenzalignende symptomer, som senere aftager. Det skal også nævnes, at en hel del mennesker der tager SSRI præparater kan være generet af seksuelle bivirkninger, primært i form af nedsat lyst. Der er ikke nogen kendte langtidsbivirkninger ved at tage SSRI-præparater.

Der findes 6 SSRI-præparater på det danske marked, som forhandles under forskellige handelsnavne. Eksempler på disse er (dosisinterval i parentes): Cipralex (10-30 mg), Cipramil (20-60 mg), Fevarin (100-200 mg), Fontex (20-60 mg), Seroxat (20-60 mg) og Zoloft (50-200 mg).

Dual action præparater

Disse moderne stoffer påvirker ikke bare serotinin, men også neurotransmitteren (signalstoffet) noradrenalin. Heraf populærbetegnelsen "dual action" (dual = 2). Derved er stofferne til tider mere effektive, men har også normalt flere bivirkninger. De bruges specielt ved depression, eller hvis der ved angst eller OCD også er en depressiv komponent. Det drejer sig om stofferne Efexor (37,5-300 mg), Remeron (15-30 mg) og Cymbalta (30-60 mg). Bemærk at cigaretrygning øger omsætningen af Cymbalta, hvorfor dosis skal fordobles for at få den ønskede effekt.

Tricycliske antidepressiva

Disse gamle præparater bruges ved svær depression, idet de er mere effektive end de ovenstående stoffer, men de giver også flere bivirkninger, specielt hos ældre. De fleste patienter oplever således mundtørhed mens ældre kan få svimmelhed hvis de står hurtigt ud af sengen, ligesom præparaterne hos ældre kan give hjerterytmeforstyrrelser. Derfor skal der hos ældre først tages et hjertekardiogram (EKG) før behandlingen påbegyndes. De fleste virker på såvel serotonin- som noradrenalinsystemet, men et af stofferne - Clomipramin (handelsnavn Klomipramin eller Anafranil) - udmærker sig ved kun at påvirke serotoninsystemet og er i virkeligheden et SSRI-præparat. Det er vist i flere undersøgelser, at Clomipramin er det eneste tricycliske præparat der virker ved OCD, hvilket peger på, at der ved denne lidelse er en defekt i serotoninsystemet.

Benzodiazepiner

Ved akut behandling af angst, kan der gives benzodiazepiner, fx Oxazepam eller Stesolid. Disse stoffer er hurtigtvirkende og meget effektive, men efter kort tid bliver man fysisk afhængig af dem. Det er derfor medicin, man typisk kun vil bruge i korttidsterapi, og man skal huske at trappe langsomt ud for at undgå abstinenssymptomer. Fx kan man bruge benzodiazepiner i opstartfasen ved behandling med SSRI-præparater (2-4 uger). Sovemedicin som Stilnocht og Imovane er kemisk beslægtet med benzodiazepinerne, men risiko for afhængighed er lille, og specielt ved depression, hvor der kan være massive søvnproblemer, og hvor disse præparater kan være indiceret indtil depressionen er lettet.

Valdoxan

Dette er et helt nyt antidepressiva som virker ved at stimulere hjernens melatoninsystem, som spiller en afgørende rolle ved søvn. Virkningsmekanismen er således helt anderledes end traditionelle antidepressiva, idet der dog også ved Valdoxan sker en påvirkning af serotoninsystemet. Præparatet blev registreret til brug i Danmark i juni 2009, så den praktiske erfaring er endnu beskeden, men de foreløbige kliniske erfaringer er gode.

Stemningsstabiliserende stoffer

Ved bipolar (maniodepressiv) sindslidelse skal der primært behandles med stemningsstabiliserende stoffer. Det drejer sig om enten Lithium, antipsykotika eller antiepileptika. Lithium er første valg ved såkaldt bipolar type 1 sygdom, hvor der udover depression har været klare maniske faser. Ved bipolar type 2, hvor der kun har været milde maniske faser - hypomane faser - er det ofte godt at behandle med antiepilepsimidlet Lamictal, som er effektivt og har meget få bivirkninger. Af antipsykotika som er effektive ved bipolar sygdom kan nævnes Zyprexa, Abilify, Seroquel og Risperdal.

Ritalin

Dette stof bruges til behandling af ADHD. Stoffet gør at man øger sin koncentrationsevne, hvilket er afgørende ved denne sygdom, hvor evnen til at fokusere sin opmærksomhed er nedsat. Stoffet virker kun i 3-4 timer, men til gengæld behøver man kun at prøve det én gang før man ved om det virker.

Medicin ved alkoholisme

Campral og Revia ved alkoholisme er omtalt under "Alkoholmisbrug".   

Dette afsnit er skrevet af overlæge, dr.med. Jakob Ulrichsen, speciallæge i psykiatri