Behandling af social fobi​

Det er helt normalt, at det betyder noget, hvad andre tænker om dig. Men hvis andre menneskers mening begynder at blive hæmmende i din hverdag, kan det skyldes, at du lider af socialfobi. Ulrichsens Klinik på Østerbro tilbyder psykologisk behandling af social fobi. Vi har kunder fra mange forskellige steder i både København og Nordsjælland. Desuden har vi kort ventetid, så du hurtigt kan komme i gang med dit forløb.

Hvad er socialfobi?

Socialfobi eller socialangst er frygten for andre menneskers kritiske vurdering. Det bunder altså i tankemønstre om, at andre mennesker tænker negative tanker om dig eller bedømmer dig. Det gør dig følsom for ydmygelser og forlegenhed.​

Har man socialangst, kommer man til at give andre mennesker ”magten” eller ”retten” til at bestemme, hvad der er virkeligt. Hvis andre tænker noget negativt, så må det have bund i virkeligheden. Fx kan man tænke: ”De har ikke lyst til at snakke med mig”, ”De synes, jeg er underlig” eller ”Ingen kan lide mig”. Det giver meget nemt en følelse af at være ”udenfor” – hvilket næsten altid er tilfældet når man gerne vil være ”indenfor”.

Frygten for at blive afvist er udtalt og vil i givet fald kun bekræfte de negative tanker, man tror, andre mennesker har om én. Mennesker med socialangst kan godt virke nærtagende, fordi der er så stort fokus på ikke at blive afvist. En afvisning vil derfor blive taget meget personligt.

Eksempler på håndtering af socialfobi

Den kognitive behandling af social fobi tager bl.a. udgangspunkt i dine tanker og handlemønstre. Nedenstående er overordnede eksempler på, hvordan man konfronterer sin socialangst:

  • Forsøg ikke at bekæmpe dine følelser eller ønske dem bort. Jo mere, du er villig til at konfrontere dem, jo mindre intense vil de blive.
  • Bliv i nuet. Bemærk, hvad der virkelig sker, modsat hvad du måske tror vil ske.
  • Hvis du er i tvivl om, hvad andre mennesker tænker om dig, så spørg. Det er aldrig en god idé at gætte på, hvad andre tænker (”tankelæsning”), da forestillingen om andres vurdering af din præstation/adfærd ofte er ”forvrænget” af dine egne negative tanker.
  • Andre mennesker tænker ikke nødvendigvis på, hvad der er ”rigtigt”, og hvad der er ”forkert”. Deres vurdering af din præstation/adfærd vil derfor være mere nuanceret end din.
  • Bemærk, at når du stopper dine bekymringer, så begynder angsten at slippe sit tag, og din tænkning bliver mere realistisk.
  • Smil og søg øjenkontakt ved selskabeligheder. Et flakkende blik og alvorligt ansigtsudtryk vil gøre, at andre mennesker finder det svært at komme i kontakt med dig.
  • Ingen mennesker er perfekte. At tilstræbe dette vil kun nedbryde dit selvværd. Acceptér i stedet dine fejltrin (både store og små), og se dem som en mulighed for at blive klogere både på dig selv og din omverden.

Kontakt os og hør mere om behandling af social fobi

Kan du genkende dig selv i den ovenstående tekst? Eller har du i længere tid haft lyst til at påbegynde behandling af din sociale fobi? Så kan vi hjælpe dig. Du er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os og høre mere om vores metoder, behandlingstilbud og priser. Vi besvarer gerne alle dine spørgsmål, så du føler dig tryg ved at begynde behandlingen af din social fobi.

Vores klinik kan kontaktes på telefon 38 28 88 72 eller via vores e-mail jakob@ulrichsensklinik.dk / michelle@ulrichsensklinik.dk

Psykiatrisk og psykologisk klinik med behandlinger i øjenhøjde​

Vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig? Er du i en træls periode af dit liv, og skal du bruge hjælp til at blive hevet op til overfladen igen? Så kan du trygt kontakte Ulrichsens Klinik. Vi hjælper dig med at få livsglæden tilbage.

Kontakt os via pboks.dk​

Om firmaet

Vores psykiatri- og psykologiklinik er beliggende nær Trianglen metrostation på Østerbro. Vi er en privat klinik, hvorfor det ikke er muligt at blive henvist til os via egen læge. 

Vi har korte ventetider til opstart af behandling.

fb32

Kontakt os i dag!

Telefontid imellem 12.15 til 13.00.

Alternativt er du mere end velkommen til at kontakte Ulrichsens Klinik via pboks.dk.